Rygning/Mønning

Halmmønning er nok den man ser mest og vel også den som de fleste forbinder med et stråtag. Den er for det meste lavet af havrehalm og holdbarheden kan variere fra 2 til 5 år, afhængig af kvaliteten på halmen. Det ses i forskellige egne, at der lægges både hønsenet og rygtræer over en halmmønning. Jeg anbefaler at man kun anvender en af delene, afhængig af hvor huset ligger.

Tørvemønning kan, hvis det er gode tørv og den ligger under hønsenet holde i op til 15 år. Da tørv tørrer ud med årene, bør den ligge under net, ellers risikerer man, at den blæser ned i en storm.

Tangmønning holder 5 til 6 år hvis den ligger under kragetræer. Hvis den ligger under net holder den hele tagets levetid, da man ikke udskifter mønningen, man fylder nettet op med frisk tang med 5-6 års mellemrum.

Lyngmønning er nok den mønning der er mindst holdbar. Allerede efter ganske få måneder, er vandet trængt igennem til topbindet og derved er nedbrydningen af taget begyndt, der skal derfor altid lægges tagpap under lyngen. Også her er det mest almindeligt at lægge hønsenet over.

Lollandsk mønning eller tysk og holstensk, er nogle af de navne denne mønning har. Lollandsk mønning er lavet af små bundter rør der syes fast til de to øverste lægter. Denne type holder 8 - 10 år.

Lermønning er en type mønning, som primært er anvendt på Bornholm